Slotsholmmetoden® er en samlet pakke af regler for effektiv produktion af dokumenter.
Tilsammen giver reglerne løsninger på en lang række problemstillinger, der til alle tider har rejst sig i dokumentproducerende enheder.
Organisationer, der bruger metoden konsekvent, vil kunne høste gevinster på tre områder:
Metoden er udviklet gennem mange års rådgivning af store offentlige og private virksomheder og organisationer. Den indeholder ingen smarte kommunikationstricks, men handler om at give faste rammer for en stringent logisk arbejdsform – for både bestiller og den skrivende.
Slotsholmmetoden® er udrullet i en lang række departementer, styrelser, kommuner, organisationer mv. Bogen bag metoden (Slotsholmmetoden® – værktøjet til skarpe beslutningsoplæg) er med 4. oplag trykt i 20.000 eksemplarer. Den anbefales blandt andet i lærebogen Policy-analyse, hvis forfattere er henholdsvis kontorchef og departementchefsekretær i Finansministeriet.
Med metoden kan den, der skal forholde sig til mange dokumenter, straks (!) orientere sig og prioritere.
Bemærk, at kurser i metoden alene afholdes for organisationer – ikke for enkeltpersoner.
“Skal jeg orienteres eller træffe en beslutning?”
”Er dette en rutinesag – eller skal jeg sætte en time af til at gå i dybden?”
Hvis dokumentet er skrevet efter Slotsholmmetoden®, kan modtageren besvare spørgsmål som disse efter 15-30 sekunders afkodning af indledningen. Modtageren får dermed mulighed for at prioritere sin tid mellem sagerne, og afsenderen har større chance for at få et klart svar, hurtigt.
“Skal jeg skrive, så teksten primært kan læses af min nærmeste chef? Af direktøren? Af mine fagkolleger?”
Modtagerspørgsmålet hjemsøger og forsinker alt for mange skribenter i administrative organisationer. Metoden sætter jer i stand til at ramme alle grupperne med det samme dokument og spare de lange overvejelser. Og nej, det sker ikke ved at give køb på hverken kompleksitet eller saglighed.
“Selv efter solid fordybelse er notatets ærinde en gåde,” siger chefen.
“Uklar bestilling – jeg har skrevet om og om,” siger medarbejderen.
Slotsholmmetoden® giver et fagsprog, der gør det markant lettere at være præcis i bestillingen af og tilbagemeldingen på tekster. Samtidig får den skrivende sat ord på, hvad der skal spørges ind til, så dokumentet har større chance for at ramme rigtigt – i første forsøg.
Vi afholder kurser – fysiske såvel som online – for organisationer, der indfører Slotsholmmetoden® som norm. Grundkurset i Slotsholmmetoden® består af to kursusdage: et seminar, hvor metodens begreber bliver præsenteret og øvet, og en workshop, hvor kursisterne får rutine i at anvende metoden og dens begreber.
Chefernes deltagelse er helt afgørende for, at metoden slår rod. Det ideelle er, at chefer deltager på grundkurserne, men vi tilbyderchefkurser på tre timer til dem, der mangler tid til at gennemgå hele grundforløbet.
På alle kurser er der indlagte øvelser, der bygger på tekster fra netop den organisation, der undervises. Det betyder, at kursusdeltagerne øver sig på de problemstillinger, der er særlige for deres organisation.
Efter endt undervisning kan organisationen selv videreføre uddannelsen. Alle kursister får et eksemplar af bogen, og chefer og medarbejdere er trænede i at give tilbagemeldinger og forbedre hinandens produkter ved hjælp af metodens begreber.
På spørgsmålet: “Hvad skal man vælge – online eller fysisk?” er vores erfaring, at det er en smagssag. Fysiske kurser giver nærvær, nerve og mulighed for at aflæse hinanden umiddelbart. Online-formen er kontant og koncentreret, og mange kursister er begejstrede over, at de lærer meget på kort tid.
Læs mere om fysiske og online kurser her
Om festtaleindledninger
Festtaleindledningen stikker sit hoved frem med jævne mellemrum – også der, hvor man ikke lige havde forventet at se den. Den har mange øgenavne, fx Skåltalen, Den Store Gulvviolin eller Godhedens Akse-besværgelsen. Med denne indledningstype sætter man en slags godhedsscene eller – for sådan virker det – en godhedsbarriere. Plusord (nogle ville sige bullshit-ord), gerne abstrakte, dænges på hinanden i hastigt tempo. Se fx dette dokument om fokus på kvalitet i danske daginstitutioner, der (…)
Skriv den rigtige indledning
Indledningen kan bidrage til, at et notat fra start skaber overblik og bliver skarpt og præcist. Netop indledningen afgør, om modtagerne er sat af på forhånd eller vil kunne læse, forstå og orientere sig i resten af teksten. Reglen er, at du skal bruge de allerførste linjer i et notat på samme måde hver gang. Det drejer sig i princippet om de tre første sætninger, men om man lige rammer det på to, tre eller fire sætninger gør ikke den store forskel. Det afgørende er (…)
Vælg fra
En måde at beskytte læseren på er at træffe valg – også når man skriver sin del 2. Man skal turde vælge til og fra. Det er en øvelse, som falder mange svær. Man vil gerne fortælle mest muligt, så man ikke kan beskyldes for at have holdt oplysninger tilbage for nogen. Tankegangen er forståelig, hvis man fx ser på, hvor mange ministre der forsøges fældet af et Folketing (eller direktører fældet af bestyrelsen) med argumentet, at man ikke er blevet ordentligt informeret om et eller andet (…)
Hjælp modtageren
Problemet er, at der ofte ikke er én modtager, men derimod en hel kreds af modtagere. Ser vi bort fra helt interne skrivelser – fx fra en medarbejder til dennes umiddelbare chef – så er modtagerkredsen for administrative dokumenter som oftest bred. Som regel rummer den både faglige eksperter, chefer og folk, der er helt uden detaljekendskab (…). Mennesker, der sandsynligvis fordeler sig på hele skalaen i forhold til, hvor meget tid de har, hvor interesserede de er, og hvor meget de på forhånd ved om (…)